Jeg tilbyder individuelle sessioner og forløb i psykoterapi og traumeterapi ved personlig fremmøde eller online
Terapi er en rejse, hvor du bevæger dig mod en dybere forståelse af dig selv og din historie. Det er en proces, hvor du lærer at lytte til de dele af dig, som måske har været overset eller undertrykt, især de sår og traumer, der har formet dig.
For mange af os er det traumer, der har sat spor i vores liv – både de åbenlyse og de mere skjulte. I terapien arbejder vi med at forstå, hvordan disse oplevelser har påvirket dig, hvordan de kan have skabt mønstre eller begrænsninger, som du bærer med dig.
Men det handler ikke kun om at forstå fortiden; det handler også om at finde nye måder at leve på. Jeg hjælper dig med at skabe forbindelse til din indre styrke og støtte dig i at bearbejde gamle sår, så du kan finde frihed og autenticitet. Når vi arbejder med traumer, giver vi plads til heling – både i sindet og i kroppen.
Denne rejse handler om at finde hjem til dig selv – en rejse, hvor du kan slippe gamle mønstre, finde fred og skabe et liv, der er mere i harmoni med den, du virkelig er.
’Jeg føler mig som en genstand, ikke en person’
’Der er noget galt med mig, jeg trækker mig fra andre mennesker’
’Jeg er ved at drukne i stress – jeg har ofte hovedpine, muskelsmerter og problemer med fordøjelsen’
Jeg opfører mig tit irrationelt, jeg bliver flov over mig selv og såre mennesker omkring mig’
’Jeg føler mig vred uden at vide hvorfor’
Vi oplever tit os selv som låste og ude af stand til at skabe dybe forandringer når vi er bærer af traumer. Traumer får nemlig dele af os til at hænge fast i fortiden. De er de dele, som stadig er ængstelige, triste, vrede, ensomme. Heling er at gå tilbage og redde dem, og bringe dem tilbage for at lade dem leve med os i nuet.
Men uanset hvad du går igennem, så vid, at heling er muligt
Vi tror nogen gange, at vi kan kontrollere vores sorg, vores rædsel eller vores skam ved at forholde os tavse, men det at sætte lyd til ord, giver os en mulighed for en anden form for kontrol. Det, at føle sig hørt og forstået, forandrer os følelsesmæssigt og fysisk. Derfor er det vigtigt at give dig selv muligheden for at blive set og hørt.
Når vi er i stand til at anerkende vores følelser og oplevelser, så validerer vi samtidig os selv. Det, at skjule sine inderste følelser, bruger enorme mængder af din energi og tapper dig for motivation til følge. Når man, gennem lang tid, ignorere sin indre virkelighed, tæres der også på følelsen af at være sig selv, have identitet og mening i sit liv.
Dine traumer startede formentlig ikke med dig - traumer er ofte intergenerationelle og derfor en del af vores families historie og slægt. Traumer findes i vores tænkning og sprog, vores relationer, kultur og samfund verden over.
- Charles M. Blow
Copyright © 2024 Sommer Terapi - Alle rettigheder forbeholdes.
Powered by GoDaddy