Den integrative terapi er en helhedsorienteret og holistisk tilgang til psykoterapi. Den bygger på et terapeutisk "landkort", der favner alle dele af din indre og ydre menneskelige oplevelse. Metoden forener syv psykologiske retninger for at skabe en dybdegående og fleksibel tilgang til din udvikling:
Denne tilgang giver mulighed for at arbejde med hele dig – krop, sind og sjæl – for at skabe balance, indsigt og udvikling.
Parts Work ( IFS) bygger på forståelsen af, at vi alle har en indre psykologisk "familie", bestående af forskellige dele af vores personlighed. Disse dele kan samarbejde, men også skabe konflikter, især som reaktion på traumer.
Parts Work hjælper dig med at forstå og skabe balance i dit indre liv ved at arbejde med dine forskellige "dele", som fx en indre kritiker eller en sårbar side. Vi skaber kontakt til dit kerne-selv, der kan hele gamle sår og skabe harmoni mellem delene.
Metoden er nænsom og helingsorienteret, og den styrker din indre ro og evne til at håndtere traumer, angst, relationelle udfordringer og selvværdsproblemer. Parts Work skaber en dyb forståelse og varig forandring.
BLS (EMDR) er en nænsom og effektiv metode, der hjælper dig med at bearbejde traumer, som fx svigt, overgreb eller andre svære oplevelser. Metoden bygger på brugen af sansestimulering (som lyde, bevægelser eller lette tryk), der aktiverer begge sider af hjernen, mens vi arbejder med de oplevelser, som kan være svære at rumme eller forstå.
Når en del af din opmærksomhed beskæftiges med sansestimulering, skabes der plads til, at de svære minder og følelser kan komme frem på en overkommelig måde. Derved bliver de gradvist bearbejdet, så de ikke længere føles overvældende, men i stedet kan integreres som en del af din historie – uden at styre din nutid.
Under processen støtter jeg dig i at finde kontakt til din krops egne selvhelbredende kræfter. Vi skaber sammenhæng mellem dine sansninger, kropsfornemmelser, tanker, følelser og selvbillede, hvilket fremmer heling og hjælper dig med at genfinde ro og balance.
Copyright © 2024 Sommer Terapi - Alle rettigheder forbeholdes.
Powered by GoDaddy